Aforismen

For 2 år siden var jeg til fredagsbar på studiet med røde strømper. Her blev der vist drukket en del øl…

I år blev formiddagen tilbragt som hunde- og babysitter ved søsteren, der havde brug for et par ekstra hænder. I år kæmpede jeg mest med øllebrød, mælk og bleskift

For tiden er 3 film fra Svendborg Bibliotek blevet samtaleemne rigtig mange steder. Læs f.eks. Politikens vurdering her. Jeg er ikke enig med Politiken. For det første synes jeg alle tre klip er virkelig morsomme – og så har de i den grad fået folk til at tage stilling. Hvor ofte sker det? Du kan se de to andre film her.

Se og døm selv – og husk: Du er altid velkommen på biblioteket

Jeg er vist blevet indhentet af hverdagen, efter en pragtfuld skiferie. Sne og islag har gjort turene til og fra arbejde længere end normalt – nogle dage med bil – andre dage med offentlige transportmidler. Jeg glæder mig til sneen er væk igen – på trods af min store kærlighed til skiferier synes jeg nu alligevel sne i så store mængder mest hører fjelde og alper til. Det er ikke helt så uhensigtsmæssigt herhjemme…

Når jeg så når hjem efter nogle hektiske arbejdsdage, krydret med vintervejr på vejene med store mængder af is og sne, der fordrer mere end almindelig opmærksomhed, er jeg helt færdig. Det bliver derfor ikke til ret meget håndarbejde eller blogging for tiden – og da vores Internet er mere nede end oppe, trods udskiftning af modem og diverse opkald til hotlines med lovning om bedring – er det mest kvalitetstid med sofaen jeg dyrker

I dag blev det dog til en lille osetur i Aalborg midtby. Jeg var løbet tør for yndlingsthe’en, så jeg vovede mig afsted på cykel, gennem store pytter og hjulspor i sneen. Egentlig utroligt jeg holdt balancen! På vejen kom jeg forbi en lille skobutik hvor jeg gjorde et skokup.

Nu kan jeg vist gå resten af vinteren i møde med tørre fødder – mine gamle vinterstøvler er ikke helt tætte mere, men nu er der aflastning på vej.

Afslutningen på skiferien blev endnu engang en længere affære. Forsinket pga dårlig planlægning og snevejr i både Italien, Tyskland og Danmark. Nu er mætningspunktet vedrørende sne snart nået.

Ferien var skøn. Lækker italiensk mad. God sne. Solskin. Snevejr. Godt selskab. Desværre også tåge og dårlig sigtbarhed.

I dag tog jeg bussen for hold da op hvor er der meget sne i Aalborg. Det er lidt mere afslappende at sidde i bussen og bruge X-bussens gratis net end at forcere snemasserne selv!

Længere indlæg og billeder kommer senere. Stay tuned

Så er jeg vist også hoppet på Chai Latte bølgen. I lang tid har jeg “kun” lavet kaffe latte på Senseo-maskinen. I dag fik jeg lavet et glas med Chai Latte. Dog ikke på Senseo-maskinen Det er anderledes end ren the som jeg har været vant til. Jeg tror man skal vænne sig til det – men det er ikke sidste gang jeg forsøger mig herhjemme. Mums!

I går på vej til arbejde mødte jeg på motorvej E45 en bilist, som i den grad fik mig op i det røde felt. Selvom snestormen udeblev i tirsdags faldt der alligevel en del sne i det nordjyske, så da jeg kørte sydpå torsdag var det i ekstra god tid og i roligt tempo. Trods den erfaring jeg efterhånden har tilegnet mig i vinterkørsel tager jeg ingen chancer…

Et sted mellem Hobro og Onsild fik jeg “fornøjelsen” af en vanvidsbilist. Jeg overhalede en lastbil – men var slet ikke oppe omkring de 130! I bakspejlet så jeg i morgenskumringen tydeligt blinket fra forlygterne fra en bil, som bestemt ikke kørte med sikkerhedsafstand på sne- og isglatte veje. Så snart jeg kunne trak jeg ind og lod ham komme forbi. På ca. samme sted, omend i modsat retning, hvor jeg for 5 år siden kørte galt på en isglat motorvej. Vi slap uskadt – det gjorde bilen ikke!

Vanvidsbilisten var hurtigt forbi, og kort efter kan jeg tydeligt se ham blinke af en bilist længere fremme. Da denne bilist ikke trækker ind vælger den unge mand, i sin sorte BMW (det plejer at være en VW golf…), at overhale indenom. Den slags kan jeg slet ikke have! Ydermere vælger han at trække ud foran bilisten så han er nødt til at foretage en katastrofeopbremsning. Og alle bilerne bag ham. Vi snakker E45 før kl. 9, så der er pæn trafik sydpå! Efterfølgende gasser han så op for at katastrofeopbremse kort efter. Dette gentages en 3-5 gange… Det var så grimt at være vidne til. Havde jeg kunnet huske nummerpladen havde jeg ikke tøvet med at holde ind på førstkomne rasteplads og melde ham til politiet.

Det er, efter min mening, i forvejen utilgiveligt at køre chikanekørsel – men på en sne- og isglat motorvej er det så forkert, at jeg helt mangler ord. Det er heldigvis sjældent jeg oplever den slags. I sommers oplevede jeg en ung mand bakke og foretage en u-vending på E45 ved afkørsel 27, Aalborg C. Der var kø længere fremme, det gad han tydeligvis ikke fredag eftermiddag.

Søndag var vi noget mere friske end lørdag. Det sneede ret meget hele weekenden og vi blev derfor enige om at køre mod Larvik tidligere end først planlagt. Der var kun ca. 90 km. – men i tæt snefald og ikke helt ryddede veje skulle i intet risikere.

Solen kiggede frem i ny og næ – men mest var der en grå himmel med begrænset sigtbarhed. Det skiftede dog meget, så nogle gange kunne man tydeligt se byen, andre gange kun en tung grå dyne.

Pisterne var ikke så hårdt præparerede som vi er vant til fra Canazei, men heller ikke så opkørte at det var svært at stå fast. Lige den slags sne vi begge godt kan lide.

Ind imellem kæmpede solen for at komme frem under skydækket, hvilket gav en flot violet farve på himlen. Bag flotte snedækkede træer.

I perioder var vi nærmest de eneste på pisten – andre gange kørte vi tæt. Der var rigtig mange på snowboard. Ikke helt 50/50, men meget tæt på.

Der var ikke mange pister, men de var ret lange efter norske forhold. En grøn piste, turisten, som nogle steder var ret stejl i forhold til at være nybegynderpisten. En blå piste, Konningen, som var lavet til snowboard-land med alt hvad hertil hører. Det var ikke lige noget for os, men prøves skulle det. En rød piste, Ormen Hin Lange, som var rigtig god. Lige efter min smag. Og endelig en sort, Eksperten, som også var rigtig god. Omend en smule iset nogle få steder.

Omkring 16.30 kørte vi ned på parkeringspladsen og pakkede bil. Det sneede ret meget og vejen op til skicentret havde været spændende allerede lørdag. Desuden havde vores gps svært ved at finde vejen op til skicentret, så vi ville gerne ned på hovedvejen før det blev rigtigt mørkt.

Det gik heldigvis relativt nemt og så sneglede vi os ellers syd på til Larvik. Vi blev overhalet af ret mange utålmodige nordmænd undervejs. Trods sneglefart nåede vi til Larvik i meget god tid, så vi fandt en parkeringsplads og en restaurant hvor vi kunne sidde lunt og godt til vi kunne tjekke ind ved Colorline.

Ved færgelejet havde Colorline travlt med at rydde sne fra rampen. Der lå nok omkring 10 cm. Færgen fra Hirtshals var stopfyldt med lastbiler, både på underste og øverste dæk. Vi var heldigvis ikke de første som skulle om bord – da mændene i de gule veste blev overmodige og signalerede, at de danske skiturister skulle køre op i to kolonner gik det galt og op til flere biler gik i stå og måtte skubbes i gang.

Allerede da jeg så den snefyldte rampe fik jeg overtalt kæresten til at køre om bord, så kunne jeg tage sidste stræk mod Aalborg. Klog beslutning. Vi kom heldigvis sikkert om bord. Uden at skulle skubbes!

I Danmark var der også masser af sne så vi sneglede os mod Aalborg. Heldigvis er der ikke så langt og vi kom sikkert hjem.

Weekenden blev brugt på ski i Kongsberg – to super intensive dage, som trods en del ventetid ved færgelejer og kørsel på snedækkede veje, absolut var det hele værd.

SuperSpeed lægger til kaj i Hirtshals lidt i 8 lørdag morgen. Næste gang tror jeg det ville være en fordel at tage en fridag fredag og få en lidt mindre hektisk lørdag…

Hotelværelset i Kongsberg var stort og indbydende.

Kongsberg Skisenter havde ca. 10 km. pister at løbe på. Jeg tror jeg ville blive træt af det en hel uge – men til en lille kompakt weekend var det helt perfekt.

Stoleliften var i stykker ugen op til vores tur, men den blev ordnet fredag og kørte hele weekenden. Det var godt nok dejligt. I perioder var der kø til liften, men alternativet var en langsom T-krog, som vi tog en enkelt tur med – men stoleliften er klart at foretrække!

Idéen med skiløb fra 9-21 er virkelig god. Selvom det vist er de færreste som kan holde til 12 timer skiløb! Vi kunne i hvert fald slet ikke lørdag… Vi kørte hjemmefra 5.30 for at være sikre på at nå færgen og var fremme ved skicentret og på ski lidt før 15. Der var ret koldt, omkring -13, men sneen var perfekt at løbe på ski i.

Vi holdt slet ikke ud til kl. 21, men pakkede bilen og satte kurs mod hotellet, da vi var for trætte til at fortsætte. Her stod den på dejlig varmt bad (støvlerne boede på badeværelset hvor der var fodvarme – hotellet havde ikke støvlevarmere…) og bagefter lækker middag i restauranten. Finne bif (bøf af rensdyrskød) – som smagte himmelsk med lidt syltetøj til. Mums!

Snowshow – Norges største vinterevent finder sted i Kongsberg i skrivende stund. Jeg kan via webcam’et følge med i begivenhederne,  mens jeg sidder varmt og godt i sofaen med grøn the indenfor rækkevidde. Og glæder mig helt vildt til weekendens oplevelser.

Jeg tror jeg ramte helt rigtigt med julegaven til min bedre halvdel Lige om lidt rejser jeg mig og begynder på pakning af det varme vintertøj og skiudstyr. Der vist ikke pakker sig selv… Selvom det kun er en lille weekendtur fylder hjelme, ski, støvler og det varme tøj næsten lige så meget som 8 dage på ski. Tankevækkende – men jeg er en frossenpind og vil helst pakkes godt ind!

Om en enkelt arbejdsdag hvirvler jeg forvirret rundt om mig selv for at pakke til skiferie – nøj det bliver godt!

Det ser ud til at blive lidt sne natten til søndag. Jeg krydser fingre for lidt solskin også, for der skulle gerne fotograferes til også. Og det er sjovest i solskin!

I kan evt. følge med på webcam’et – jeg skal forsøge at huske at vinke når jeg drøner forbi. Bare hold øje med det sorte lyn

Avatar på biograflærredet senere i aften og Hypnotisøren på mp3-afspilleren i morgen. Her følges med strømmen af begejstrede fans – men det skal der jo også være plads til, hvis man skal danne sig sin egen mening. Og det er altid rart at kunne…

Dagens håndboldkamp var lige spændende nok for mig, så jeg gik tur med Google Streetview og opdagede at vi engang sidste år havde vinduet åbent i stuen. Det er virkelig imponerende så tæt på man kan komme! Og en lille smule skræmmende…

Der er ikke streetview i Kongsberg, men med satelitten kan man alligevel meget tydeligt se pisterne. Herligt!

Og vejrudsigten ser lovende ud. Ikke sol fra skyfri himmel – men mindre kan også gøre det. Lidt sne lørdag og overskyet men tørt søndag. Omkring -8 grader og kun 2 m/sekundet. Godkendt!

Og nu er der mindre end 4 dage til

Rundt omkring på de danske biblioteker er der alenlange reservationer på en af de mest omtalte bøger længe. Jeg har en svaghed for svenske krimier, så den skal helt sikkert læses. Hype eller ej! Jeg gider dog ikke vente, så den er downloadet til min lille trofaste mp3-afspiller. Desværre ikke til den spritnye iPod, for Apple’s produkter er fortsat ikke gode venner med netlydbog.dk

Jeg mangler fortsat et par ture frem og tilbage mellem jobadressen og hjemadressen hvor jeg bliver underholdt af Jussi Adler-Olsens Flaskepost fra P, som bestemt ikke har skuffet. På færgeturen mellem Hirtshals og Larvik drømmer jeg om havluft, strikketøj og svensk krimi i ørerne. Det hører sig ligesom til på skiferien. De sidste mange år har Åsa Larsson, Camilla Läckberg, Stieg Larsson, m.fl. underholdt særdeles tilfredsstillende!

Om kun 5 dage er jeg med stor sandsynlighed faldet i tung søvn efter en hektisk lørdag. Først med en kort køretur fra Aalborg til Hirtshals efterfulgt af en sejlads med Superspeed 2 der bringer os til Larvik på knap 4 timer. Dernæst følger en kort tur mod Kongsberg hvor et hotelværelse og intensiv skiløb venter på os.

Her til aften blev hotelværelset i Kongsberg by, kun 10 minutters kørsel fra Kongsberg Skisenter, booket. Nøj jeg glæder mig! Valget faldt på Kongsberg pga. deres lange åbningstid. Alle pister er åbne fra 9-21. Der er ikke mange kilometre, men nok til en lille kompakt weekendtur. Vi har talt om en lille fortræningsweekend i de norske alper i årevis, men aldrig fået det gjort. Afsted lørdag morgen og hjem natten til mandag (vi er unge og friske, så det går…) med 1½ dage på ski.

Lige det pusterum jeg trænger til efter en rigtig hektisk januar måned…

I dag fik jeg byttet sidste dubletgave fra julen. Det blev til et par ildfaste skåle fra Piet Heins super ellipse serie. Vi har et par af de lave ildfaste fade og jeg elsker dem. De er pæne at se på og har en form som virkelig tiltaler mig.

Jeg ville egentlig have haft den store ildfaste skål med også, men Inspiration i Aalborg renoverer og har et absolut minimum af varer på lager. Og de var helt udsolgt i Imerco, hvor jeg var forbi forleden dag. Så det må vente lidt endnu.

Selvom det ikke er mig som er kok til hverdag glæder jeg mig til at skulle lave mad og efterfølgende servere i dem. Måske glæder jeg mig endda en lillebitte smule til at vaske dem op. Men kun fordi de er så pæne!